Personlig udvikling

Det drejer sig om at komme ud af den kasse, du har været i hele livet. På dette kursus arbejder vi målrettet med, hvordan du kan stige i selvindsigt og dermed blive en endnu bedre udgave af dig selv. På dette kursus anvender vi udover Enneagrammet også en række værktøjer fra NLP og hypnose. Disse værktøjer er særdeles effektive, når det gælder om, at ændre den måde du har tænkt på hele livet og få indarbejdet nogle mere hensigtsmæssige mønstre.

Kurset henvender sig til dig, der ønsker at arbejde målrettet med dig selv og har et ønske om at give slip på din type og dermed opnå en større grad af frihed til at handle, som du vil.

Der vil på kurset blive arbejdet meget med øvelser, enten to og to eller i grupper. Vi vil gå på opdagelse i, hvad vi kan lære af de andre typer og hvordan du kan begynde at indarbejde den læring i din hverdag.

Forudsætninger:

Det forudsættes, at du har de to indledende enneagramkurser, Find din type og Kender du typen eller et tilsvarende dybere kendskab til enneagrammet.

Varighed:

Kurset har en varighed på tre dage.