Kender du typen

Er det udvidede enneagramkursus, hvor vi går dybere ned i de enkelte typer og udforsker de bagvedliggende mønstre for adfærden. Du vil således få lejlighed til at komme endnu dybere ned i din type og opdage alle de ubevidste mønstre der styrer dig. Vi vil bl.a. se på den grundlæggende angst, som hver type har og på de budskaber, som typerne hver især har glemt.

Herudover vil vi se på, hvordan de enkelte typer kommunikerer og hvilke faldgrupper, der opstår i kommunikationen mellem typerne.

Du vil på dette kursus også blive bedre til at genkende typerne hos andre, så du vil få endnu større mulighed for at tilpasse din kommunikation og adfærd i forhold til netop denne type, ligesom det også vil blive lettere at motivere andre, når du kender deres typer.

Forudsætninger:

Kurset Find din type eller lignende.

Varighed:

Som åbent kursus har kurset en varighed på to dage, men kan som virksomhedskursus tilrettelægges på en eller to dage efter behov og deltagerantal.